"Når vores tænkning, vores trossystemer eller følelser har os i deres greb, er ægte forhold mennesker imellem meget vanskelige. Egoer kan være fascinerede af eller forelskede i hinanden en stund, men egoer kan ikke elske. Kun når essens møder essens, kan kærlighed trives".
Richard Moss
Se generel tilmeldingsprocedure nederst på denne side
Oversigt over arrangementer de kommende måneder
(klik på navne for nærmere info)
Den 29. maj - 3. juni: Rejse ind i Nuet - aften-seminar og herefter 4-dages retreat med Leonard Jacobson - besøget er aflyst/udsat
Den 8. - 9. juni: Fra traume og stress til flow og velvære - aften- 1-dagsseminar med Dr. Peter Levine
Den 24. - 26. august: Indre forvandling gennem nærværets kraft - aften- og weekend-seminar med Richard Moss
Den 26. - 30. september: Hjertets nærvær og udfoldelsen af visdom i hverdagen - aftenmøder og weekendforløb med Catherine Ingram
"Hvis stilhed er døren, er kærlighed nøglen". - Leonard Jacobson
Aftenseminar med Leonard Jacobson tirsdag den 29. maj er aflyst Tema: "Nærvær og spirituel opvågnen" -
Leonard Jacobson er en fremtrædende spirituel lærer, som oprindeligt kommer fra Australien. Han taler og underviser ud fra sin egen dybe realisering og formidler en dyb stilhed og et levende nærvær ved sin tilstedeværelse. Hvis en lærer som Eckhart Tolle inspirerer dig, er der meget at hente hos Leonard Jacobson. Når han besøger Danmark i slutningen af maj og begyndelsen af juni 2012, vil han både holde et aftenseminar og en retreat. Læs nærmere i det følgende:
med Leonard Jacobson pÃ¥ Maribo Inspirationscenter onsdag den 30. maj – søndag d. 3. juni 2012 (kurset er udsat pÃ¥ ubestemt tid).
At deltage i retreat med Leonard Jacobson er en lejlighed til at åbne sig for dybere niveauer af væren og vågne op til øjeblikkets klarhed og enkelhed. Det er en mulighed for at frigøre sig fra fortidens begrænsende indflydelse og heale nogle af de mønstre, som holder dig tilbage fra at opleve en mere varig indre fred og åndelig opvågnen.
En del af denne retreat foregÃ¥r i stilhed, men der er ogsÃ¥ tid til at fejre livet - til at le og danse. Tidligere deltagere i Leonard’s retreats beretter om oplevelser af dyb kærlighed, accept, nærvær og enhed i gruppen.
Det primære fokus er på at være fuldt til stede i nuet og fordybe graden af tilstedeværelse og væren. Du vil vende hjem fra denne dybt transformative retreat med større overskud, klarhed, glæde og et nyt og udvidet perspektiv på din tilværelse.
Dette er anden gang Leonard holder et retreat i Danmark. Sidste juni deltog tæt ved 60 mennesker i en uforglemmelig retreat med Leonard på det skønne Maribo Inspirationscenter.
Priser for kost og logi:
Pris pr. deltager i dobbeltværelse inkl. fuld forplejning kr. 2.800 (alle 4 dage)
Eneværelsestillæg pr. deltager pr. døgn kr. 200,00 (kun et begrænset antal eneværelser)
Leje af sengelinned kr. 60,00
Leje af håndklæder pr. sæt kr. 10,00
Pris for overnatning i camping vogn eller i telt pr. døgn kr. 520,00
Kursusafgift (ud over kost og logi): 2.590 kr. ved tilmelding/betaling inden den 1. marts. Ved tilmelding og betaling efter den 1.03. er prisen 3.090 kr.
Der er check-in onsdag den 30.05. kl. 16.00 – 18.00. Kurset slutter med frokost kl. 13-14 søndag den 3. juni.
Tilmelding: Send en mail til
This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it
og rekvirer særlig tilmeldingsblanket. Ved sidste års retreat med Leonard var der fuldt optaget, så vi tilråder hurtig tilmelding. Samtidig med tilmelding bedes du overføre selve kursusafgiften til følgende Danske Bank konto: reg.nr. 0297 og kontonr. 16633984. Angiv venligst "Leo-retreat" med overførsel - samt din email-adresse.
Herefter vil man ca. 5 uger inden kurset modtage en mail, hvor man vil blive afkrævet betalingen for kost og logi. Denne betaling skal være kursuscentret i hænde senest 4 uger inden kursusstart. Ellers risikerer man, at ens plads overleveres til en anden, og at man mister mindst halvdelen af det indbetalte beløb (se afmeldingsregler nedenfor).
Ved afmelding inden den 16. maj får man halvdelen af det samlede indbetalte beløb (kursusafgift + betaling for kost og logi) tilbage. Herefter gives normalt ingen tilbagebetaling.
Fra traume og stress til flow og velvære
- genoprettelse af kroppens iboende visdom
Aften- og 1-dags-seminar med Dr. Peter Levine, en af verdens førende stress- og traumeforskere, den 8. og 9. juni 2012
Vi oplever alle traumer i større eller mindre grad, men der er stor forskel på, hvordan vi lever videre med oplevelsen. Peter Levine giver indblik i de subtile, men kraftfulde impulser, som styrer vores reaktioner på følelsesmæssigt overvældende hændelser. Han formidler en ny forståelse af traumer, som kan bruges af alle, hvadenten det drejer sig om tandlægebesøg eller tab efter ulykke.
“Traumer hører til livets kendsgerninger”, forklarer Peter Levine. “De behøver imidlertid ikke at være en dom pÃ¥ livstid. Ikke alene kan man helbrede traumer, men med den rette vejledning og støtte kan de virke forvandlende. Traumet rummer muligheden for at blive en af de mest afgørende kræfter bag psykologisk, social og Ã¥ndelig opvÃ¥gnen og udvikling”.
Levine ser mennesket som et naturvæsen, begavet med en instinktiv, fysiologisk evne til at helbrede sig selv. Ved bl.a. at iagttage, hvordan dyr, som lever frit i naturen, undgår at blive traumatiserede, har han udviklet en revolutionerende metode til at hele traumer og vende tilbage til en naturlig tilstand af dyb velvære og fred.
“Ved at benytte nogle fÃ¥ enkle forestillinger og teknikker, kan du støtte den naturlige helbredelsesevne i stedet for at hæmme den. De redskaber, der præsenteres, vil hjælpe dig til at komme igennem traumet og gÃ¥ videre ad livets vej med en dybere og mere sikker selvfølelse.” - Peter Levine
Ifølge Peter Levine er et traume hverken en sygdom eller en forstyrrelse, men snarere en skade, forÃ¥rsaget af frygt, hjælpeløshed og tab – en skade, der kan helbredes ved at aktivere vores medfødte kapacitet til at selvregulere høje arousal-tilstande og intense, overvældende følelser. Med en gennemtænkt teoretisk ramme, overbevisende case-eksempler og en original sammentænkning af aktuel viden fra biologi, medicin, neurovidenskab og kropsorienteret psykoterapi demonstrerer han, at nÃ¥r vi bringer vores dyriske instinkter og vores fornuft sammen, kan vi blive mere hele mennesker.
”Levines forstÃ¥else og indsigt har et bredt vingefang - fra en evolutionær forstÃ¥else af kilden til traumer til en Ã¥ndelig dimension af, hvordan helbredelsen af traumet kan styrke os som mennesker”. Susan Hart, psykolog og forfatter
På aften- og 1-dags-seminaret vil Peter Levine præsentere sit banebrydende arbejde og formidle en række øvelser og umiddelbart brugbare forslag til at arbejde med egne traumer og til krisehjælp.
Du vil lære, hvordan du kan arbejde med organismen for at øge vitalitet og velbefindende og forhøje den almindelige livsglæde og kreativitet, hvad enten du har traumatiske symptomer eller ej.
Fokus pÃ¥ 1-dags-seminaret vil være forbindelsen mellem spiritualitet og traumeheling, herunder brugen af Somatic Experiencing® til at forbinde sig med sit dybere selv og forvandle ”frossen” eller bunden energi til tilstande af flow og forhøjet velvære. Seminaret henvender generelt til mennesker, der interesserer sig for forbindelsen mellem traumer og spiritualitet sÃ¥vel som til fagfolk - herunder psykologer, læger, terapeuter, stress-coaches og healere.
Peter A. Levine er doktor i medicinsk og biologisk fysik og har desuden en PhD i psykologi. Han har forsket i og arbejdet med stress og traumer i 40 Ã¥r og har vundet bred anerkendelse og respekt for sin pionerindsats pÃ¥ dette felt. Han har udviklet Somatic Experiencing®, som er en kropsorienteret tilgang til traumebehandling, og grundlagt Foundation for Human Enrichment.
Peter Levines internationale bestseller, Væk tigeren, er oversat til 22 sprog. Han har også udgivet bogen Helbredelse af Traumer. Senere på foråret kommerKrop og Traume samtTraumer set med barnets øjne.
Levines originale og banebrydende bidrag til feltet kropspsykoterapi blev anerkendt i 2010, da han modtog en Life Time Achievement-pris fra United States Association for Body Psychotherapy (USABP).
Aften-seminar
Fredag d. 8. juni kl. 19-22, Borups Højskole, Frederiksholms Kanal 24, København K. (Dørene åbnes ca. kl. 18.30). Pris: 260 kr. + billetnetgebyr ved tilmelding/betaling inden 20.4. Derefter 340 kr. + billetnetgebyr. Billetter kan købes gennem billetnet på www.billetnet.dk (brug søgeordet Levine), eller ring til billetnet på tlf. 70156565. Billetter kan ikke købes direkte gennem Quantum Seminars. Det er unummererede pladser. NB! På nuværende tidspunkt er der kun billetter til 1-dagsseminaret alene (se nedenfor). Mail til os, hvis du vil stå på venteliste til aftenseminaret:
This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it
Vi sælger evt. nogle få billigere pladser på bænke ude til siden (pris 220 kr.).
1-dags-seminar
Lørdag 9. juni kl. kl. 10 - 17.30 i Borups Højskole, Frederiksholms Kanal 24, København K. Pris for 1075 kr. + billetnetgebyr. Prisen er den samme, hvadenten du deltager i 1-dags-seminaret alene eller både aften- og 1-dags-seminar. Hvis du kommer til 1-dagsseminaret uden deltage i aftenseminaret, er det en fordel, hvis du på forhånd har læst Peter Levine's bog "Væk tigeren" (Borgens Forlag) eller tidligere deltaget i en aften med Levine.
Billetter til aften- og 1-dagsseminar på www.billetnet.dk (brug søgeordet Levine), eller ring til billetnet på tlf. 70156565. Billetter kan ikke købes direkte gennem Quantum Seminars. Det er unummererede pladser.
Indre forvandling gennem nærværets kraft Aften- og weekendseminar med Richard Moss d. 24. - 26. august 2012 i København.
"Den største gave vi kan give os selv og hinanden er kvaliteten af vores opmærksomhed og nærvær", forklarer Richard Moss. Denne gang vil Richard formidle viden og redskaber, som kan hjælpe os til at bruge nærværets kraft i mødet med vanskelige følelser og udfordringer i tilværelsen. Han vil vise, hvordan bevidsgørelsen og integrationen af vores skyggesider er nøglen til indre forvandling og fundamentet for spirituel opvågnen og selvtranscendens.
Aftenseminaret består af foredrag, dialog og måske en guidet meditation, mens weekendseminaret er mere oplevelsesorienteret - med øvelser og processer, der involverer krop, sind og ånd. Richard fungerer som katalysator for nogle processer, der åbner bevidstheden og hjertet og frigør en forhøjet energi og værenstilstand. I denne atmosfære er der mulighed for ny indsigt, integration og indre forvandling/healing.
Det anbefales om muligt at deltage både i aften-seminaret og weekend-kurset, men det er ikke noget krav.
Richard Moss er oprindeligt uddannet læge. I en alder af 30 år gennemgik han en dyb åndelig forvandling, traditionelt beskrevet som "oplysning", "selv-realisering" eller "enhedsbevidsthed". Denne oplevelse ændrede hans liv radikalt og var begyndelsen til en integrationsproces over mange år.
Richard Moss har nu gennem mere end 35 år fungeret som spirituel lærer, healer og forfatter og er kendt og respekteret i vide kredse for sit banebrydende arbejde indenfor personlig og spirituel udvikling, Hans arbejde integrerer spiritualitet og dybdepsykologi, krop og sjæl.
Moss er forfatter til adskillige bøger om menneskelig transformation - senest Livets mandala (Borgens Forlag) og Inside-Out Healing - Transforming Your Life Through the Power of Presence (Hay House).
Aften-seminar - tid, sted og pris: Fredag den 24. august kl. 19 - ca. 21.45, Øster Farimagsgade 16B, opgang F, 3. sal (i inderste gård), København Ø. Pris 240 kr. ved tilmelding/betaling inden den 1. juni. Herefter 320 kr. Weekendseminar- tid, sted og pris: Lørdag den 25. august kl. 10 - 17.30 og søndag den 26. august kl. 10 - ca. 13.30. Sted: Øster Farimagsgade 16B, opgang F, 3. sal (i inderste gård), København Ø. Pris: 1450 kr. ved tilmelding/betaling inden den 1. juni. Herefter 1850 kr.
"Tænk hvis vi vidste, at der er intet, der mangler lige nu! At der ikke behøves andet for at føle sig levende end at være i live. Ville vi da have brug for at søge? Selvom vi til tider bliver vildledt af vores følelser eller mister os selv i en bestemt historie, er der en vedvarende dybere virkelighed af stille nærvær eller væren, som ligger bagom alle vore dramaer. Det er hjertets stilhed, som er baggrunden for al aktivitet. Dybest set er det ikke noget, vi skal finde, for vi har aldrig mistet det”.
- Catherine Ingram Hjertets nærvær og udfoldelsen af visdom i hverdagen Aftenmøder og weekend seminar med Catherine Ingram den 26.09. og den 28. - 30.09 i København
Catherine Ingram er en højt respekteret spirituel lærer, som har hjulpet tusinder af mennesker i deres søgen efter åndelig opvågnen. Hun har bl.a. skrevet bogen Nærvær, hvori hun beskriver den spirituelle opvågning og de forskellige kvaliteter, som karakteriserer den oplyste bevidsthed. Om denne bog udtaler Eckhart Tolle bl.a.: "Hendes ord strømmer helt klart fra hendes egen realisering snarere end blot intellektuel forståelse af spirituel sandhed".
Catherine Ingramer i København den 26. - 30. september, hvor hun afholder 2 aftenmøder samt et weekendforløb med stilhed og dialog. Catherine udstråler en velgørende feminin energi og tilstedeværelse og taler med en sjælden kombination af hjerte og intelligens. I Catherine's nærvær bliver det nemmere at åbne sig for den stilhed og glæde, som altid er til stede i dybden af vores eget væsen. Med hjerte, visdom og varme hjælper hun den enkelte til at "huske" den rigdom, der ligger gemt i vores inderste sjæl.
Læs evt. mere på www.dharmadialogues.org
Aftenmøder med Catherine Ingram - tid, sted og pris: Onsdag den 26. og fredag d. 28. september kl. 19.30 - ca. 21.30 i Phendeling, Nørregade 7B, 2.th. (i gården), København K.
Pris per aften: 160 kr. ved tilmelding/betaling inden den 1. auugust. Herefter 220 kr.
Weekend-intensive med Catherine Ingram - tid, sted og pris mv.:
Fredag den 28.09. kl. 19.30 - 21.30, lørdag den 29.09. kl. 10 - 17.30 og søndag den 30.09. kl. 10 - ca. 13 i Phendeling, Nørregade 7B, 2.th. (i gården), København K.
Pris: 1250 kr. ved tilmelding/betaling inden den 1. august. Herefter 1550 kr.
Weekenden indeholder møder med oplæg og dialog med Catherine. Møderne brydes af perioder med gående meditationer, hvor gruppen går sammen i stilhed og nærvær gennem byen og en af de nærliggende parker.
Man må selv medbringe frokostmadpakke om lørdagen, eller man kan vælge at spise frokost på et af de mange nærliggende spisesteder.
Catherine taler et letforståeligt og klart engelsk.
Gælder for alle arrangementer med gæstelærere medmindre andet er anført
Tilmelding/betaling til Quantum Seminars v/Svend Trier, Bolandsvej 10, 2.tv.., 2100 København Ø. Via check eller netbankoverførsel til Danske Bank reg.nr. 0297 og kontonummer 16633984 eller på gironummer 16633984 ved benyttelse af giroindbetalingskort på postkontor.
Husk at angive email-adresse sammen med overførsel/betaling, så vi kan maile dig bekræftelse/kvittering (send venligst ikke disse oplysninger separat per e-mail - vi tager ikke imod tilmeldinger per telefon eller e-mail). Angiv desuden dato(er) for de seminarer, som du ønsker at deltage i.
Ved betaling fra udlandet – herunder ogsÃ¥ fra de øvrige skandinaviske lande: Tilføj et gebyr pÃ¥ 40 kr. og benyt: swift code: DABADKKK og IBAN nummer: DK6230000016633984.
Udsending af bekræftelse/billet
Vi tilråder generelt, at du melder dig i så god tid som muligt for at være sikker på at få plads. Vi reserverer plads, så snart vi har modtaget tilmelding/ betaling, men bekræftelse/adgangsbevis mailes normalt først ud fra ca. 3 uger før seminar. For at vi kan maile dig bekræftelse, er det naturligvis afgørende, at du har angivet din email-adresse i meddelelse sammen med din overførsel/betaling
Afmeldingsregler
Betaling for aftenarrangementer refunderes ikke, hvis du afmelder. Ved afmelding til 1- el. 2- dags-seminar refunderes det fulde beløb minus et gebyr på 375 kr. Ved afmelding indenfor 3 uger før seminar refunderes kun halvdelen af beløbet. Ved afmelding fra dagen før et seminar - og hvis du ikke dukker op uden på forhånd at have afmeldt - refunderes sædvanligvis ingen betaling.
Hvis Quantum Seminars aflyser et arrangement, får du naturligvis din fulde betaling for arrangementet refunderet. I dette tilfælde hæfter Quantum Seminars dog kun for det beløb, du har indbetalt til os.
Evt. nærmere information
Tlf. 39290336 eller email:
This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it