"Når vores tænkning, vores trossystemer eller følelser har os i deres greb, er ægte forhold mennesker imellem meget vanskelige. Egoer kan være fascinerede af eller forelskede i hinanden en stund, men egoer kan ikke elske. Kun når essens møder essens, kan kærlighed trives".

Richard Moss

 

 

 

 

Kommende arrangementer

  

Den 28. december 2019 - 01. januar 2019: At hvile i væren - nytårsretreat med Svend Trier og Anette Meldgaard 

 

Den 30. - 31. marts 2019: At leve et spirituelt liv - meditations- og fordybelsesweekend med Svend Trier

 

Den 1., 2. og 3. april 2019: En rejse tilbage til dig selv - grundkursus i meditation med Svend Trier

 

Den 31. maj - 2. juni 2019: Nøgler til spirituel opvågning - aften- og weekend-seminar med Leonard Jacobson

 

Den 8. - 9. juni samt 15.-16. juni 2019: Styrk dit naturlige energiflow - Qi Gong kurser (level 1 og 2) med Pragata

 

 

 

 

 

langebaek

 "To drop into being means to recognize your interconnectedness with all life...

Your very nature is being part of larger and larger spheres of wholeness". - Jon Kabat-Zinn

 

At hvile i væren

4-dages nytårsretreat med meditation og yoga den 28.12.2018 - 1.01.2019.

Vores kommende nytårsretreat finder igen sted på det skønne Langebæk Retreat Center på Sydsjælland (mellem Vordingborg og Kalvehave). Kurset er en lejlighed til indre fordybelse og fornyelse, til at give slip på det gamle år og byde det nye og ukendte velkommen. Hovedvægten vil være på meditation, bevidsthedstræning og enkle yogaøvelser, spørgsmål-svar sessioner og dialog omkring bevidsthedens udfoldelse. Selve nytårsaften mediterer vi sammen ind i det nye år. 

      Vi har en times enkle yogaøvelser (alle kan være med) hver morgen inden morgenmad (fra 7.30 - 8.30) og fokus på meditation, bevidsthed og væren om formiddagen fra kl. 10.15 - ca. 12.30. Herefter er der frokost og pause frem til kl. 15.30 - med mulighed for gåture eller hvile og afkobling på værelset eller i opholdsrum. Fra 15.30 - ca. 18.15 er der igen undervisning med meditation – afsluttende med 1 times yoga inden aftensmaden, som serveres kl. 18.30. Kl. 19.45 - ca. 21.15 runder vi dagen af med meditation, spørgsmål og svar og dialog.  

Undervisere: meditationslærer Svend Trier og yoga-lærer Anette Meldgaard    

Tid og sted: Check-in fredag den 28.12. ml. kl. 17.00 – 18.00. Kl. 18.30 serveres et let aftensmåltid og vi starter med første møde kl. 19.45. Kurset slutter tirsdag den 1. januar kl. ca. 14.30. Kursussted: Langebæk Retreat Center, Petergaards Alle 2, 4772 Langebæk. 

Forplejning: Der vil være mulighed for at få både vegetarisk, vegansk eller normal kost. Normal kost vil i dette tilfælde sige fisk og fjerkræ med grønsager.

Samlet pris for kursus, ophold og fuld forplejning:  5100 kr. per person på delt dobbeltværelse. På enkeltværelse 5900 kr. På det nærliggende gods (2 minutters gang fra selve retreatstedet) kan vi desuden, om nødvendigt, inddrage nogle værelser, hvor priserne vil være en smule højere. Disse værelser bliver først tilbudt, når der er fyldt op på selve retreatstedet. Fra den 10. november stiger prisen generelt med 450 kr. per deltager. 

Tilmelding: Mail til  Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.  og tilkendegiv, om du ønsker enkelt- eller dobbeltværelse. For endeligt at sikre din plads bedes du indbetale et non-refunderbart depositum på kr. 1600 til følgende Danske Bank konto: Reg.nr. 4001 og kontonummer 16633984. Restbeløbet skal være betalt senest den 1. december. Ved afmelding senere end 2 uger inden kurset, vil du kun få halvdelen af det samlede betaling for kost og logi og kursus retur. Ved afmelding efter den 21. december gives normalt ingen tilbagebetaling. Vi tilråder hurtig tilmelding, da vores nytårsretreats sædvanligvis bliver fuldt bookede.

 

 

 

balsamisk-strandrose

"Only an inner change based on a spiritual outlook will bring peace and put an end to suffering". - Amma

At leve et spirituelt liv
Meditations- og fordybelsesweekend med Svend Trier den 30. - 31. marts i København

Denne weekend er en lejlighed til at fordybe og forfine sin meditations- eller mindfulnesspraksis og få redskaber til at bringe den meditative bevidsthed og indstilling med ind i alle livets forhold. Vi vil specielt se på, hvorledes vi bedst kan møde de udfordringer og vanskeligheder, der dukker op på vores vej, og hvordan vi gennem kultivering af bestemte spirituelle kvaliteter bliver i stand til at gøre tilsyneladende forhindringer til en del af vejen. Desuden vil vi se på nogle af de idéer og forestillinger, vi har omkring den spirituelle opvågningsproces - for at blive bedre i stand til at kunne slippe de illusioner eller overbevisninger, der ikke længere tjener os i vores udvikling.

     Du vil få ny inspiration og nye redskaber til daglig spirituel praksis. 
Tid, sted og pris: Lørdag den 30. marts kl. 11 - ca. 17.00 og søndag den 31. marts kl. 14 - ca. 17 i Det Åbne Rum, Østbanegade 13 kld., København Ø. Lige ved Østerport Station. Pris: 870 kr. ved tilmelding/betaling inden den 1. marts. Herefter 1070 kr. Der vil være 75 minutters frokostpause om lørdagen. Du bedes selv medbringe frokost madpakke, eller du kan vælge at spise ude i byen på et af de mange nærlæggende spisesteder

Klik her for tilmeldingsprocedure! 

 

 

 

 

Ganga SVend til nyhedsmail

En rejse tilbage til dig selv
Grundkursus i meditation den 1., 2. og 3. april 2019 - alle dage fra 17.30 - ca. 19.00 - og opfølgning er par uger senere
Du lærer en enkel og virkningsfuld form for meditation, som kan hjælpe dig til at finde dyb indre ro og klarhed samt ny energi og inspiration i hverdagen. Trin for trin instrueres du i en række forskellige redskaber, som du kan have glæde af resten af livet. Du lærer desuden, hvorledes du forholder dig overfor rastløshed, søvnighed eller tankemylder i forbindelse med meditationen, og hvordan du bedst kan integrere meditationens virkninger i dagligdagen. Både nybegyndere og øvede mediterende eller mindfulness-udøvere kan have glæde af at deltage. Underviser: meditationslærer Svend Trier.

Tid, sted og pris: Mandag den 01.04., tirsdag den 02.04. og onsdag den 03.04.2019 - alle dage kl. 17.30 - ca. 19 - samt opfølgende møde et par uger senere efter nærmere aftale.  Foregår i Det Åbne Rum, Østbanegade 13 kld., København Ø. Lige ved Østerport Station. Pris: 1450 kr. - dog kun 1150 kr. for studerende, ledige og pensionister. Tidligere deltagere i denne grundkursus er velkomne til at deltage gratis igen som genopfriskning. Tilmelding:  Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.  

 

 

 

leonardphoto4

Nøgler til spirituel opvågning

Aften- og weekend-seminar med Leonard Jacobson den 31. maj - 2. juni 2019 i København

Leonard Jacobson fra Australien er en fremtrædende spirituel lærer og healer, der er kendt for sin evne til at formidle en tilstand af dybt nærvær, vågenhed og stilhed til hele grupper af mennesker. Han hjælper os desuden med at blive bevidste om de mekanismer, der bringer os væk fra nuet, og som fungerer som hindringer for vores fulde spirituelle opvågnen. Hans undervisning er enkel, klar og meget direkte og giver muligheden for at opnå frigørelse fra fortidens begrænsende indflydelse og fra sindets og egoets tyranni. Hvis en lærer som Eckhart Tolle inspirerer dig, er der meget at hente hos Leonard Jacobson.

Følelsesmæssig healing

Et af de mest bemærkelsesværdige aspekter af Leonards arbejde er den følelsesmæssige healing, der finder sted i hans nærvær. Han besidder en unik evne til at tune ind på den enkeltes behov og blidt guide vedkommende hen imod en tilstand af helhed og integration. Han hjælper os med at åbne døren til vores sande Selv, den tidløse dimension i os, som allerede er hel og komplet – og til at forblive etableret i denne tilstand af vågen nærvær midt i hverdagens gøremål og udfordringer. Læs evt. mere på www.leonardjacobson.com Her fortæller Leonard bl.a. om sin egen spirituelle opvågning.

At blive oplyst betyder at du vågner op fra tankernes illusoriske verden til selve dette øjeblik…du erkender dig selv som kærlighed, og du ser det guddommeliges levende tilstedeværelse i dig selv og i alt omkring dig. Oplevelsen af at være adskilt fra andre opløses, og du træder ind i enhedsbevidstheden”.  - Leonard Jacobson

Aften-seminar - tid, sted og pris:

Fredag den 31. maj kl. 19 - ca. 21 i Phendeling, Nørregade 7B, 2.th. (i gården), København K. Pris: 170 kr. ved tilmelding/betaling senest den 1. april. Herefter 240 kr. Klik her for tilmeldingsprocedure!

Weekend-seminar - tid, sted og pris:
Lørdag den 1. juni og søndag den 2. juni - begge dage fra 10.30 - 17.00 i Phendeling, Nørregade 7B, 2.th. (i gården), København K. Pris: 1550 kr. ved tilmelding/betaling inden den 1. april. Herefter 1720 kr. Der vil være en frokostpause på 1½ time begge dage. Her kan du vælge at spise ude i byen på et af de mange nærliggende spisesteder, eller du kan medbringe egen madpakke. 

Leonard taler et klart og tydeligt engelsk!

Klik her for tilmeldingsprocedure!

 

 

 

pragata

Helhed i krop og sjæl – genopret organismens naturlige energiflow

 

Qi-gong-kurser level 1 og 2 med Pragata den 8. – 9. juni (level 1) og den 15. - 16. juni (level 2) i København

 

Lær hvordan du kan styrke og forbedre kroppens energiflow gennem Shaolin Qigong (Chi Kung), et særligt øvelsesprogram udviklet af den legendariske zenmester Bodhidharma, der levede i det 6. århundrede i Kina. Denne form for Qigong er først og fremmest en træning i opmærksomhed, i ren tilstedeværelse - en form for meditation i bevægelse. Man synkroniserer fysiske bevægelser med en særlig form for vejtrækning og opmærksomhed, hvilket aktiverer og regulerer kroppens energiflow, chi, som det hedder på kinesisk. Herved opløses selv dybtliggende blokeringer og spændinger, bevidsthed og krop integreres, og man oplever et betydeligt forøget velvære og energiniveau.

      Du lærer, hvordan du kan være fokuseret og afspændt på samme tid, og du opnår en direkte erfaring af, hvordan livsenergien bevæger sig i kroppen. Mange beretter om en betydelig reduktion i fysisk ubehag og smerte, kroniske symptomer mindskes eller opløses helt, og der sker en dybtgående healing af sind og krop.

      Du får en række værktøjer med dig hjem efter kurset, som du kan bruge resten af livet, og som sætter dig i stand til at leve dit liv med større glæde, velvære, overskud og indre balance.

      For mennesker, der mediterer, er det en fantastisk hjælp til at komme dybere i sin meditation.

 Kursusleder: Sifu Pragata, internationalt anerkendt Qigong mester, som underviser både i Europa og Amerika. Pragata har tilbragt 20 år i Indien – bl.a. som elev af Poonjaji Maharaj, også kaldet Papaji, hos hvem han opnåede de dybeste spirituelle indsigter. Har siden studeret Qigong over flere år i Kina med en taoistisk og siden en buddhistisk mester. Pragatas fokus er på det spirituelle aspekt af Qigong – den enkeltes opvågning til sin sande natur – Sat-Chit-Anand – absolut væren-bevidsthed-lyksalighed.

Qi Gong kurser level 1 og 2 - tid, sted og pris:

Level 1: Lørdag den 8. og søndag den 9. juni, begge dage fra kl. 10 – ca. 17, i Det Åbne Rum, Østbanegade 13 kld., København Ø. Lige ved Østerport Station. Pris: 1480 kr. ved tilmelding/betaling inden den 15. april. Herefter 1680kr.  For tidligere deltagere, der gerne vil genopfriske kurset, er prisen 1000 kr. Klik her for tilmeldingsprocedure!

Level 2: Lørdag den 15. og søndag den 16. juni, begge dage fra 10 - ca. 17, i Det Åbne Rum, Østbanegade 13 kld., København Ø. Lige ved Østerport Station. Pris: 1420 kr. ved tilmelding/betaling inden den 15. april. Herefter 1620 kr. For tidligere deltagere, der gerne vil genopfriske kurset, er prisen 980 kr. Klik her for tilmeldingsprocedure!

Kurserne foregår på et tydeligt og letforståeligt engelsk.

Du bedes selv medbringe frokost eller spise ude på et af de mange nærliggende spisesteder i frokostpausen.

 

 

 

 

 

 

 

 

Generel tilmeldingsprocedure – gælder for alle arrangementer,  medmindre andet er anført under omtalen.  Læs venligst omhyggeligt!
 
Tilmelding/betaling via netbankoverførsel til Danske Bank reg.nr. 4001 og kontonummer 16633984 eller på gironummer 16633984 ved benyttelse af giroindbetalingskort på postkontor.
Husk at angive navn(e) og email-adresse sammen med overførsel/betaling, så vi kan maile dig bekræftelse/kvittering (send venligst ikke disse oplysninger separat per e-mail - vi tager ikke imod tilmeldinger per telefon eller e-mail). Angiv desuden dato(er) for de seminarer, som du ønsker at deltage i.
For medl. af bogklubben Psyke & Sjæl:
Hvis du er medlem af bogklubben Psyke & Sjæl og tilmelder dig et seminar med rabat (gælder kun enkelte arrangementer, som også annonceres i bogklubbens blad), anføres også medlemsnummer. Der gives normalt kun én billet til rabatpris per medlem.
Betalinger fra udlandet:
Ved betaling fra udlandet – herunder også fra de øvrige skandinaviske lande: Tilføj et gebyr på 50 kr. og benyt: swift code: DABADKKK og IBAN nummer: DK6230000016633984.
Udsending af bekræftelse/billet:
Vi tilråder generelt, at du melder dig i så god tid som muligt for at være sikker på at få plads. Vi reserverer plads, så snart vi har modtaget tilmelding/ betaling, men bekræftelse/adgangsbevis mailes normalt først ud fra ca. 2-3 uger før seminaret. For at vi kan maile dig bekræftelse, er det naturligvis afgørende, at du husker at angive din email-adresse i meddelelse sammen med din overførsel/betaling.
Afmeldingsregler:
Betaling for aftenarrangementer refunderes ikke, hvis du afmelder. Ved afmelding til 1- el. 2- dags-seminar og andre kurser - herunder meditationskurser og - grupper - refunderes det fulde beløb minus et gebyr på 475 kr per tilmeldt deltager. Ved afmelding indenfor 3 uger før seminar/kursus refunderes kun halvdelen af beløbet. Ved afmelding fra 3 dage før et seminar/kursus, eller hvis man undlader at dukke op uden at have afmeldt på forhånd, refunderes sædvanligvis ingen betaling. I forbindelse med retreats/opholdskurser gælder særlige afmeldingsregler, som vil være anført under omtalen af retreaten. 
Hvis Quantum Seminars aflyser et arrangement, får du naturligvis din fulde betaling for arrangementet refunderet. I dette tilfælde hæfter Quantum Seminars dog kun for det beløb, du har indbetalt til os.
 
Tilmeldin